Mentorstøtte var altafgørende for mig – Intet mindre!

Der, hvor jeg var i mit liv, da jeg mødte Majbritt for første gang, var ikke et rart sted at være. 

Jeg var tyndslidt og angstramt. Det var langsomt begyndt at gå op for mig, at jeg ikke kunne fortsætte i mit daværende job, som jeg levede og åndede for – og jeg befandt mig i en eksistentiel krise. 

Mit syn på fremtiden var sort og håbløs. 

Majbritt viste mig, bl.a. med sin begejstring og autenticitet, at hun troede på mig, på mine evner og overbeviste mig om, at jeg var en succes… som var modsat min egen opfattelse da jeg mødte hende.

Hun viste mig, at jeg havde uanede mængder ressourcer og i virkeligheden kunne alt det jeg satte mig for.

Min mentor blev min redning.

Jeg gik fra at være handlingslammet og fortvivlet – til at være stærk og ressourcefuld igen. Og det er ikke så lidt fantastisk! Hun er knald hamrende dygtig til sit fag og kan i den grad få sat ting i omdrejninger. 

I dag driver jeg en selvstændig virksomhed på nu tredje år. Jeg lever det jeg i virkeligheden brænder for og lever hver dag i dyb taknemmelighed for, at jeg hver eneste dag igennem mit virke kan hjælpe andre mennesker.

Den havde jeg ikke i min vildeste fantasi set komme.

Majbritt har en autoritet, fundamental ro, gejst, stædighed, autenticitet og nærvær, som hun langsomt marinerer dig ind i, så du til sidst finder din egen indre styrke og glæde ved livet igen. 

Det vigtigste du, der læser dette, kan tage med dig her er: jeg oplevede fra første møde af, at Majbritt hørte og så mig. Jeg følte mig mødt og forstået. Det er der absolut ikke mange der formår.

Det var altafgørende for mig, at jeg fandt min fantastiske mentor Majbritt, der hvor jeg var i livet og jeg vil være hende evigt taknemmelig 

Ved du hvad det bedste er?

Hvis det kan ske for mig, kan det så sandelig også ske for dig!

Du skal bare turde tage imod! ”

Elin Karbech

Selvstændig, Næstved
http://www.karbech.dk

HVad kan jeg gøre
for dig?